Øgruppen Saint-Pierre-et-Miquelon ligger ud for New Foundland på Canadas østkyst meget tæt på Québec, Canadas franske provins. Øgruppen er kendt for sine farvede huse. Landskabet minder om det nordiske med boreale nåleskove, moser og klipper. De otte øer er et paradis for fugleelskere, for her har man observeret ikke færre end 300 forskellige trækfuglearter, der kommer til øgruppen for at yngle. Derudover kan man opleve sæler på nært hold. Køkkenet er præget af det rige dyreliv i havet omkring øerne, og byder på retter med bl.a. helleflynder, torsk og kammuslinger.
Det kan man opleve på Saint-Pierre-et-Miquelon
Saint-Pierre-et-Miquelon består af otte øer, hvoraf der kun bor mennesker fast på to af dem. Med 5.500 indbyggere er øen Saint-Pierre den mest befolkede trods sin beskedne størrelse på 26 km2. Centrum for øens aktiviteter er byen Saint-Pierre, hvis træhuse er malet i en bred vifte af kraftige farver, fra citrongul over turkisblå til murstensrød.
Hvis man vil vide mere om Saint-Pierre-et-Miquelons historie er byens museum Musée Héritage et perfekt sted at starte. Museet er malet i en flot grøn farve, og den rige samling giver et godt indblik i øgruppens historie særlig under det amerikanske spiritusforbud i 1930'erne. Dengang var Saint-Pierre-et-Miquelon nemlig centrum for en indbringende smuglervirksomhed, og det siges, at selveste Al Capone på et tidspunkt besøgte øen.
På Arche-museet kan man blandt mange interessante genstande se en guillotine, og museet arrangerer desuden guidede gåture på den lille ø Île aux Marins, som i dag er forladt. Turen går omkring øens gamle skole og museet Archipélitude. Île aux Marins var tidligere beboet af fiskere, der også brugte øen til at tørre deres fisk, og museets samlinger og fotografier er vidnesbyrd om det hårde liv, de levede.
Henry-bugten, Anse à Henry og Cap au Diable, er nogle af de mange steder på Saint-Pierre hvor man kan gå smukke ture ved havet og i vådområderne. Nogle få hundrede meter fra kysten ligger naturreservatet Grand Colombier, som er et ornitologisk hotspot. Her kan man observere en lang række trækfugle, og det er desuden det eneste sted, hvor søpapegøjer bygger rede. Det er også muligt at se alker, og i det omkringliggende farvand kan man observere pukkelhvaler, finhvaler og delfiner.
På Saint-Pierre-et-Miquelon kommer man ikke uden om øen Miquelon, som med sine 216 km2 er den største. Den udgøres af tre halvøer: Le Cap, Grande Miquelon og Langlade som nogle gange kaldes Petite Miquelon. Miquelon er et uspoleret naturparadis, der bedst opleves til fods eller i båd. I den smukke lagune Grand Barachois sejler man i gummibåd ud på det blå vand for at komme helt tæt på gråsæler og spættede sæler, som også kan ses ved Cap Percé. På den nordvestligste del af øen kan man på Cap Miquelon se de spektakulære klippevægge, der ender i Atlanterhavet og er hjemsted for forskellige rovfugle.
Med sine moser og boreale nåleskove er Cormorandière-dalen på Miquelon perfekt til en udflugt i naturen. Grundet Saint-Pierre-et-Miquelons nordlige placering ud for Canada er øgruppen i øvrigt det eneste franske territorie med denne type skov.
Det kan man spise på Saint-Pierre-et-Miquelon
Her på øerne tager gastronomien udgangspunkt i havets goder. Ovnbagt helleflynder, saltede torskekæber, tunpaté, kammuslinger eller friskfanget hummer er blot nogle af øgruppens smagfulde delikatesser, men der jages også, og derfor serveres der også vildtkød. Gedeost fra Miquelon er ligeledes anbefales værdigt, og til dessert skal man prøve de lækre kakaokugler "macarons à la saint-pierraise". I glasset nyder man en forfriskende granøl "bière de spruce", der trods navnet ikke indeholder alkohol.
Bliv betaget af Saint-Pierre-et-Miquelons biodiversitet
På Saint-Pierre-et-Miquelon har man observeret over 300 forskellige trækfuglearter, hvoraf omkring 100 bygger rede på øerne. Edderfugle, hvis dun er særdeles eftertragtede, er en af arterne der opforstre deres unger på øgruppen. Derudover kan man bl.a. se hvinænder og hvidhovedede havørne.
