I 2024 fejres 80-års jubilæet for D-dag i Normandiet. I den anledning zoomer vi ind på landgangsstrandene, der har indskrevet sig i historien og præget lokalsamfundet.
Styr på historien i Caen
Museet Mémorial de Caen er oplagt for at få genopfrisket sin viden om landgangen, invasionsstrandene og 2.Verdenskrig. Den 6. juni 2019 åbner museet sin nye virtual reality biograf, hvor museumsgæsterne præsenteres for Europas historie i det 20. århundrede. Oplev også kunstneren Norman Rockwells berømte malerier, der i forbindelse med udstillingen "Rockwell, Roosevelt et les Quatre Libertés" for første gang vises udenfor USA. Udstillingen kan ses frem til d. 27. oktober 2019.
Frisk havluft på Omaha Beach
Med tæerne i det varme sand og den friske havluft i næseborene kan det være svært at forestille sig, at stranden blev totalt forvandlet til en slagmark den 6. juni 1944. Se tidevandet trække sig tilbage, for lidt efter lidt at slå mod de tre skulpturer Les Braves. Anilore Banons værk er opført, for at sende en hyldest til de modige soldater. I landsbyen Colleville-sur-Mer bag Omaha Beach ligger den amerikanske krigskirkegård, hvis mange kors taler deres tydelige sprog til minde om landgangen.
Middag i godt selskab
Sæt kursen mod slotshotellet Chenevière, i Port-en-Bessin mellem Colleville-sur-mer og Arromanches, når den friske havluft vækker let appetitten. Restauranten Le Botaniste byder på middag, og som kronen på værket kan man naturligvis trække sig tilbage og bearbejde dagens indtryk på et af slottets 29 værelser.
Kravl over muren i Longues-sur-mer
Efter en lille afstikker omkring fiskerhavnen, Port-en-Bessin, går turen mod Longues-sur-Mer et par kilometer længere fremme, hvor der ligger et gammelt fredet kanonbatteri, som tyskerne opførte i forbindelse med Atlantvolden. På den guidede rundtur (som kan være på engelsk eller fransk) kan man blive klogere på den strategiske rolle, batteriet spillede under landgangen. I dag ligger der fire bunkere tilbage med de oprindelige kanoner, samt en observationsbunker.
På cykeltur langs kysten
Op på jernhesten! Fra batteriet i Longues-sur-mer går turen videre ad den nye cykelsti langs kysten Littoral du Bessin, der blev indviet sidste forår.
Undervejs nyder kan man nyde det skønne landskab og udsigten ud over resterne af den kunstige havn Winston Churchill, som de allierede opførte i sommeren 1944.
Genoplev slaget om Normandiet
Inden turen går til stranden er der brug for en pause nær Arromanches. Her vises filmen ”100 dage i Normandiet”, som takket være et rigt og sjældent arkivmateriale, på 20 minutter tager sin tilskuer med midt ind i slaget. Filmen vises på 9 lærreder i HD-version.
Lidt til den søde tand
Inden opholdet afsluttes anbefales en afstikker til den lille badeby Asnelles, få kilometer fra Arromanches. Her gik de britiske tropper i land på D-dag, men der ligger også en gammel biskuitfabrik, som siden 1904 har sværget til de samme opskrifter, og er berømt for sine lækre kager. Prøv den sandkageagtig kiks Carasnelles med karamel fra Isigny, som er fabrikkens seneste skud på stammen.
For yderligere information:
Forbered din rejse til Normandiet
Læs også: Fem ting du (måske) ikke vidste om D-dag i Normandiet
Af Constance Dive